Linnea


Så blev Linnea færdig, strikket i farve Thisle, så vidt jeg husker. Supersoft fra Marianne Svit. Jeg tror, at farven er mest korrekt på garagen, men måske er det lettere at se de
forskellige knapper på æbletræet.

















Egentlig synes jeg det er lidt ærgeligt, at så mange opskrifter bliver lavet til to tråde. Det er i hvert fald ikke nødvendigt af hensyn til varmeegenskaberne.

Opdatering omkring Mermaid
Mermaid bor nu hos min søster, der er meget glad for den. Desværre har hun ikke mulighed for at lægge en kommentar på bloggen.

Dagen i dag har stået i forberedelsernes tegn. Det er nemlig i morgen, jeg skal holde mit første strik-in og det glæder jeg mig meget til. Tolv strikkeglade og en enkelt dreng har meldt sin ankomst, så min stue bliver proppet til bristepunktet. I morgen formiddag står i bagningens tegn. Der skal bages både madboller og muffins. Heldigvis er der en af deltagerne, der har lovet at bage en kage, så alle skal nok blive mætte. Og så kommer der også lige en mindre garnbutik forbi. Mon ikke man skulle smutte forbi en Dankortautomat???

Mermaid



Det utrolige er sket: min Mermaid er færdig. Jeg har kæmpet meget med monteringen, som ikke var den letteste i verden, men det lykkedes nogenlunde, synes jeg.



Jeg tog mermaiden med på weekend i det nordjyske og efterlod den hos min søster, som meget længe har talt om muligheden for at arve den. Det er så ikke nødvendigt, for jeg er sikker på, at hun vil sætte større pris på den end jeg gør.

Jeg beklager den forringede billedkvalitet.




På pindene nu er Linnea fra Rasmilla og en Salt & Peber fra Design.club.dk, dog strikket i en tråd Kauni med stribe i shetlandsuld, men mere om det, når de er færdige.


I planlægningsfasen er en trøje til Sofus. Måske Annette Danielsens model med grise. Bogen er reserveret. Det er vel meget passende til en dyrlægesøn.............

Af en eller anden grund - og det kan ikke være en fejl 40 - forsvandt resten af det sidste indlæg.

Der skal da også lige et nærbillede af tørklædet med, som chefen i øvrigt blev rigtig glad for.

Idag er det Kirstens fødselsdag, hurra.....

På vej hjem fra ferie var jeg omkring Fandango i Århus og her faldt jeg for noget lækkert garn og en tilhørende opskrift fra Cherry tree hill yarn, Cockleshell Scarf, og da chefens runde fødselsdag nærmede sig, måtte jeg have begge dele med hjem.

Tørklædet måler 35 x 120 og strikkes som to dele, der samles midt bag, således at det er ens på begge sider.

Hov, jeg glemte jo....

at vise et billede af mine hundeveninder, der var med mig i Andelslandsbyen Nyvang i sidste weekend, hvor der var høstmarked.

Må jeg præsentere Sandy og Katja, to dejlige Leonbergere i deres bedste alder. De er med til at udfylde hullet i mit hundehjerte.

Lidt blødt til Sofus

Først vil jeg gerne sige tusind tak for alle de hilsener, jeg har fået efter mit sidste indlæg. Man mærker virkerlig, at Oscar var med til mange strik-in's og festivaller. Selv om huset virker tomt og jeg jævnligt "lige skal til", så tror jeg, det bliver ok at være hundeløs for det skal ikke være nogen hemmelighed, at en del ting er blevet valgt fra i tidens løb. Men måske ændrer jeg mening - det er jo sket før.

I sidste måned blev Sofus 1 år og i den anledning havde jeg strikket en lille ting, der heldigvis faldt i god jord hos moderen. Sofus er jo ligeglad, bare man måtte daske lidt til mit fjernsyn og nusse med Oscar.

Han får løbende strømper strikket som ragsokker, så han ikke taber dem. Også her er det moderen, der er mest begejstret. Det par, der nu er på pindene, bliver strikket samtidig på en stor rundpind, så det er jeg lidt spændt på. Lige nu er jeg ved hælkappen og foreløbig går det godt. Så slipper jeg for at tælle omgange på både skaft og fod, for jeg er jo en lille smule hysterisk med, at begge strømper skal være nøjagtig lige lange.

Nu ikke mere sludder for denne gang. Jeg har brugt et par timer på markedet på Kongskilde ved Sorø og nu kan jeg høre plæneklipperen kalder. Heldigvis er der flot vejr, så den kan sagtens blive luftet lidt.

Min tro følgesvend

er ikke mere.

Oscar fik en hofteskade for et par uger siden, som han var ved at komme sig over. Så meget, at vi var en tur i skoven i går. Desværre var der sket et eller andet, måske blot en forkert bevægelse, mens jeg var på arbejde i dag, for hans bagkrop var lammet, da jeg kom hjem. Naturligvis blev dyrlægen straks tilkaldt. Den dyrlæge, der ikke havde vagt, men som var meget glad for Oscar, så den nødvendige behandling kunne ikke have været udført på bedre vis, når det nu skulle være.

Netop i dag hentede jeg Oscars to veninder på vej hjem, da han og jeg skulle hundesitte i weekenden. Det betød, at de også fik mulighed for at sige farvel.

Jeg håber, Oscar har været lige så glad for at være her, som jeg har været for at have ham.