tirsdag den 1. april 2014

Strikkeprøve eller ej.............

Naturligvis lavede jeg en strikkeprøve, da jeg udskiftede den tynde uld fra Geilsk med uld-bomuld fra samme. Den er nemlig lidt tykkere, så det var en absolut nødvendighed. Og hvad sker der så? Overvidden passer ikke - og jeg mangler kun at strikke ærmer.



Lige nu overvejer jeg, om jeg skal satse på at kunne blogge den en enkelt størrelse eller om jeg skal trevle op. Ja, den er lagt i skammekrog lige for øjeblikket. Så må jeg finde på noget andet i mellemtiden og det er jo kun et spørgsmål om at vælge projekt ;-)

onsdag den 12. marts 2014

Geilsk, Godt håndværk

Jeg har længe gerne villet strikke Godt håndværk, der fristede i et tillæg i Hendes Verden nr. 33, 2011. Da jeg manglede et nyt projekt at tage med til Gambia, dom den med i kufferten. Det lykkedes at få slået alle 362 masker op og strikket et par pinde, mens jeg ventede på afgang - og da jeg tre uger senere kom hjem, havde jeg fået strikket 8 pinde. Det var da godt, at jeg havde hele 4 nøgler garn med. På den anden side; hvem sidder og strikker i uld/bomuld i 33 graders varme? I hvert fald ikke mig...


Jeg er dog kommet et stykke længere, så der er håb for projektet.


Som man kan se, står jeg på hovedet for mine læsere ;-)




En gammel sag

Sidste sommer købte jeg et Falkenberg-kit til Network - en model, der er udgået af sortiment og lidt svær at finde på nettet, men her er den. Der mangler kun halskant og en lynlås, men som sædvanlig er det ikke specielt sjovt at skulle i gang med.

Jeg kan se, at der er problemer med at rokere med billederne, men det er der ikke noget at gøre ved - beklager......





 

mandag den 3. marts 2014

Aktiveret??

Jeg må lige teste, om det er lykkedes mig at give min blog kunstigt åndedræt og dermed få liv i den igen.