lørdag den 19. september 2009

Hov, jeg glemte jo....


at vise et billede af mine hundeveninder, der var med mig i Andelslandsbyen Nyvang i sidste weekend, hvor der var høstmarked.
Må jeg præsentere Sandy og Katja, to dejlige Leonbergere i deres bedste alder. De er med til at udfylde hullet i mit hundehjerte.


Lidt blødt til Sofus


Først vil jeg gerne sige tusind tak for alle de hilsener, jeg har fået efter mit sidste indlæg. Man mærker virkerlig, at Oscar var med til mange strik-in's og festivaller. Selv om huset virker tomt og jeg jævnligt "lige skal til", så tror jeg, det bliver ok at være hundeløs for det skal ikke være nogen hemmelighed, at en del ting er blevet valgt fra i tidens løb. Men måske ændrer jeg mening - det er jo sket før.


I sidste måned blev Sofus 1 år og i den anledning havde jeg strikket en lille ting, der heldigvis faldt i god jord hos moderen. Sofus er jo ligeglad, bare man måtte daske lidt til mit fjernsyn og nusse med Oscar.

Han får løbende strømper strikket som ragsokker, så han ikke taber dem. Også her er det moderen, der er mest begejstret. Det par, der nu er på pindene, bliver strikket samtidig på en stor rundpind, så det er jeg lidt spændt på. Lige nu er jeg ved hælkappen og foreløbig går det godt. Så slipper jeg for at tælle omgange på både skaft og fod, for jeg er jo en lille smule hysterisk med, at begge strømper skal være nøjagtig lige lange.

Nu ikke mere sludder for denne gang. Jeg har brugt et par timer på markedet på Kongskilde ved Sorø og nu kan jeg høre plæneklipperen kalder. Heldigvis er der flot vejr, så den kan sagtens blive luftet lidt.

fredag den 4. september 2009

Min tro følgesvend

er ikke mere.

Oscar fik en hofteskade for et par uger siden, som han var ved at komme sig over. Så meget, at vi var en tur i skoven i går. Desværre var der sket et eller andet, måske blot en forkert bevægelse, mens jeg var på arbejde i dag, for hans bagkrop var lammet, da jeg kom hjem. Naturligvis blev dyrlægen straks tilkaldt. Den dyrlæge, der ikke havde vagt, men som var meget glad for Oscar, så den nødvendige behandling kunne ikke have været udført på bedre vis, når det nu skulle være.

Netop i dag hentede jeg Oscars to veninder på vej hjem, da han og jeg skulle hundesitte i weekenden. Det betød, at de også fik mulighed for at sige farvel.

Jeg håber, Oscar har været lige så glad for at være her, som jeg har været for at have ham.