Så blev Rundstykket færdig, men det var et kedeligt projekt til sidst.
Pludselig under strikning af ryggen opdagede jeg, at jeg havde lavet to - TO - vrangmasker på en retrille. Og der var "kun" ca. 150 pinde nede, ok, måske var det kun 100, jeg kan ikke huske det længere. Af skræk for at komme til at lade en forkert maske rende, syede jeg simpelthen en ritråd ned mellem de to masker, så det ikke kunne gå galt.
Jeg må indrømme, at jeg havde min mistro til vaskens udglattende effekt på de steder, hvor blusen er startet, men det gik. Men pudsigt så det ud.
Om modellen bliver et hit, er jeg ikke sikker på. Den virker meget bred. Men jeg vil i hvert fald lige bøje de to halskantsnipper ned og fastgøre dem, så de ikke driller min hals. Det samme vil jeg gøre med nakken, der ender i en lille spids. Måske med en knap.
Næste projekt vil blive en sukkertrøje af Isager, men i en enkelttrådet udgave. Der er tilfældigvis lige noget gråt supersoft på lager, så garnvinden skal lige frem en tur.